Home

Velkommen til Dansk Kennel Klubs standlejer portal



 

Qries

Ovenpå 15 hårde måneder i lockdown ser det nu endelig ud til, at verden går mod mere normale tider og tilstande – derfor satser vi i Dansk Kennel Klub nu stærkt på at kunne vende tilbage for fuld udblæsning resten af året med en række både deltager- og publikumsmæssigt STORE, veltilrettelagte og skønne begivenheder.

 

Vi i DKK står som sædvanlig for at planlægge og eksekvere så alting forhåbentlig klapper, og for at gøre arrangementerne endnu bedre og endnu mere hundeejer- og publikumsvenlige vil vi naturligvis gerne invitere dig som standlejer til at deltage med stand og varer.

 

Vi kan på DKK’s udstillinger tilbyde en række muligheder for at komme i kontakt med et stort publikum, der alle er interesserede i hunde, hundefoder og artikler til hunde.

Målgruppen spænder bredt over både de garvede udstillere, der ikke er bange for at købe rigeligt og dyrt ind deres hunde; over de nye udstillere, som endnu mangler erfaring inden for hvad der er op og ned inden for udstillingsverdenen og måske inden for verdenen af hundeartikler; og over besøgende som ”bare” kommer med deres familiehund, men som gerne vil forkæle deres bedste ven med noget nyt.

 

Vi følgende tre udstillinger på programmet hen over sensommer, efterår og vinter i 2021:

14. – 15. august – Bornholm, dobbelt international udstilling 

18. – 19. september - Ballerup Idrætsby, international udstilling 

12., 13. – 14. november - Messecenter Herning, tredages international/nordisk udstilling 

 

Vi forventer ca. 3.000 deltagende hunde på Bornholm, samt 1.500 publikum, på udstillingen i Ballerup deltager ca. 3.000 hunde og her kommer forventeligt ca. 2.000 publikummer. I Messecenter Herning som er over tre dage, deltager der omkring 18.000 hunde og vi forventer et publikum på ca. 9.000, dermed en oplagt promoverings- og branding-mulighed.

 

Desuden planlægger vi den 28. og 29. august det største Hund i fokus-arrangement, DKK endnu har kunnet præstere:

Ud over at vi afvikler Danmarksmesterskaberne i hhv. rally, lydighed, agility og HTM/freestyle både indendørs og udendørs på Vilhelmsborgs områder ved Aarhus, bliver der desuden afholdt K9 Biathlon med deltagelse af ca. 300 hund/fører-ekvipager og forventede 300 tilskuere. Derudover vil der blive afholdt kredsskue og KSS-hvalpeudstilling, og en række udvalg, kredse og klubber tilbyder ”Kom og prøv med din hund-aktiviteter” til gæster – f.eks. tilbyder jagtudvalgene mulighed for at prøve en ny jagt-træningsaktivitet i Danmark, nemlig ”Scurry”, mens Myndeklubben giver mulighed for at snuse til lure coursing – og det samtidig med at Lagottoklubben viser ”specialtrænede” snuse-hundes færdigheder frem under trøffelsøg.

Det er blot lidt af det, en weekend med hunden i fokus vil gå med – for derudover arrangerer vi også ”Familieland” med bl.a. ponyridning og hoppeborg, så der bliver mulighed for at fange mange forskellige målgruppers interesse. 

 

Ønsker du at deltage med en stand på en af vores udstillinger eller Hund i fokus, er der nu åbnet for tilmeldingen på vores bookingside: https://standleje.dkk.dk/index.php eller skriv til Mai-Britt Raahauge Herborg Bay maba@dkk.dk 

word

Warning: include_once(footer.php) [function.include-once]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/dkk.dk/standleje.dkk.dk/index.php on line 89

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening 'footer.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/dkk.dk/standleje.dkk.dk/index.php on line 89